Der kan være en tendens til at sætte selvværd og selvtillid under ét. Selvom følelserne er tæt forbundet, bør de to begreber adskilles, da der er tale om to forskellige forhold:
Kort fortalt er selvtillid knyttet an til adfærd og handlinger, og forholder sig til, i hvor høj grad du føler, at du mestrer dine mål og opnår de resultater, du ønsker. Derimod er selvværd forankret på identitetsniveau, og er bundet op på den grundlæggende følelse af at have værdi som menneske.
Selvværd skabes oftest i sammenhæng med andre mennesker, særligt vores forældre, venner og omgivelser i det hele taget.Vores selvværd afspejler, hvordan vi ser os selv og vores følelse af værdi.

På den lange bane kan denne følelse af lavt selvværd have en psykisk skadelig effekt på vores mentale helbred, som igen kan føre til andre og nye alvorlige psykiske lidelser.
På den korte bane kan undgåelsen både give ro, følelse af indre kontrol og sikkerhed, men på den lange bane kan det give bagslag. Bagslaget føles typisk som en selvforstærkelse af det lave selvværd, tvivlen og frygten, samtidig med, at flere og flere forhold og situationer skal undgåes for at finde ro. Dertil kan nye lidelser sideløbende være under optrapning.
I løbet af relativt få sessioner vil du genopdage, at selvværdsrelaterede tanker og følelser, også bare er tanker, som du kan slippe og nøjes med at betragte, uden at reagere på dem. Dermed vil du finde ro til at leve livet, uden at skulle undgå specifikke situationer eller udfordringer.
Lavt selvværd hos mænd kan ofte være svært at opdage – både for manden selv og for omgivelserne. Mange mænd er vokset op med en forventning om at være stærke, handlekraftige og selvstændige, og derfor kan det føles skamfuldt at opleve usikkerhed, tvivl eller sårbarhed. Følelserne bliver ofte gemt væk bag en facade af kontrol, humor eller travlhed.
Når selvværdet er lavt, kan det komme til udtryk gennem overpræstation, undgåelse af følelsesmæssig nærhed eller en konstant følelse af utilstrækkelighed – både privat og professionelt. Mange mænd med lavt selvværd mærker et stort indre pres for at “være nok” og kan have svært ved at give sig selv anerkendelse, selv når de lykkes.
I et terapiforløb arbejder vi med at skabe en ny og mere rummelig relation til tankerne, så du gradvist kan slippe behovet for at vurdere dig selv hårdt og i stedet opbygge en stabil indre følelse af værdi og ro.
Lavt selvværd hos kvinder viser sig ofte som en indre kritisk stemme, der konstant stiller spørgsmålstegn ved ens værd, udseende, evner eller relationer. Mange kvinder sammenligner sig med andre og oplever en gennemgående følelse af ikke at være gode nok – som mor, partner, kollega eller veninde.
Ofte forsøger kvinder med lavt selvværd at kompensere gennem perfektionisme, overansvar eller et stort behov for at blive anerkendt af andre. Det kan føre til udmattelse, følelsen af utilstrækkelighed og manglende selvomsorg.
I terapien vil vi arbejde med at slippe de uhjælpsomme tankeprocesser, der fastholder selvkritikken. Gennem metakognitiv terapi lærer du at betragte dine tanker udefra – uden at lade dem definere din selvopfattelse. Det giver plads til at genfinde følelsen af egenværdi og indre balance.